Hvorfor Paris?

En tirsdag morgen …

Paris gennem to årtusinder

Lysenes by,kaldes den også og med god grund, for den har igennem tiden været en ledestjerne for menneskeheden.Lige siden begyndelsen har denne by været helt sin egen og ganske særlig.

Det siges også, at det er den smukkeste by i verden og det bekræfter de 30 millioner turister, som besøger den hvert år. Hvad er det så Paris kan? Hvad er det, den har? Det er ikke til at sige i få ord, så derfor er det korte svar: Paris har alt! Det er det, som er magien. Der er hele tiden noget nyt at finde indenfor alle områder, og derfor inviterer den én til at komme igen og igen. Paris er en pol, som tiltrækker alt og alle, en smeltedigel, hvor alt mødes, vendes, blandes og forandres.

Lille gade i solskin

Se og hør fortiden

Man kan dreje om et gadehjørne, og være mange hundrede år tilbage i tiden: brostenenebegynder at hviske om alt det blod, der har flydt, de sygdomme, der har plaget,brande, der har hærget, tyveri, bedrag, retter gange, processioner, pilgrimme,karosser, baghold, dueller, smukke kvinder, begær, stævnemøder, fester,oplæsninger – der en ingen ende på begivenhederne. Hvert hus i disse gader gemmer på minder, der er en del af Paris’ historie, Frankrigs historie og verdenshistorien.

De arredemure fortæller om gadekampe, inskriptioner minder om for længst afdøde mænd og kvinder, der har bygget eller boet i huse, der endnu er en del af byen, små marmortavler på gadehjørner vidner om unge heltes død for deres elskede by.

Gang på gang støder man på verdensberømte mennesker, der har levet hele eller dele af deresliv i byen. Alle byens borgere, hvad enten de er berømte eller ukendte, så er de alle sammen, en del af byen og de er for altid knyttet til dens succes og dens modgang. Hvert gadenavn, hver plads, hver metrostation bærer navnet af et menneske, et sted, en ting eller en historisk begivenhed, der har været med til at gøre Paris til det, den er i dag.

Masser af muligheder for lækkerier til gane og mave

Brug sanserne i nutiden

Byens fortid banker på af sig selv, for den er overalt og det er let at lade sig forføre af byens ånd og sjæl, som for hvert skridt man tager emmer af de tanker, begivenheder og det liv, som er blevet født her. Fortiden er så levende, luften så mættet med minder, at det er svært ikke at blive grebet af den, og nysgerrighed driver lysten til at vide mere om de mænd og kvinder, der gennem århundreder har skabt Paris af i dag.

Det håber jeg da, for det er for dem, jeg fortæller om byens liv, hvor jeg efter bedste evne levendegør Paris, i en konstant vekslen mellem fortid og nutid, halvt til hver. Det er en blanding af fortidens: facts, strømninger, levevis, personkarakteristikker og nutidens: specialbutikker, markeder, passager, pladser, gader og haver. Ved at gå og stå på stederne, hvor historierne fandt sted, standses eller droppes ind på specielt udvalgte steder, som i dag har noget unikt at byde på eller smage på, for Paris er nydelse til både krop og sjæl. Steder som kan udforskes på egen hånd næste gang byernes by besøges.

Med fortiden i bevidstheden udforskes nutiden, på denne måde deler jeg min store fascination af denne forunderlige og fortryllende by.

Ile de la Cité – hvor byen opstod